Hvis du annoncerer med Google Ads, kender du måske godt til, hvordan deres annonceplatform ser ud. Der er grafer, beregninger, budgetter, etc. – du kan komme op i helikopteren og få det store overblik, og du kan gå helt ned i detaljen ét specifikt søgeord.

Men inden jeg går dybere ned i, hvilke kolonner der vil styrke din forståelse af, hvordan dine annoncer præsterer, vil jeg berøre baggrunden for indlægget. 

Farvel til Gennemsnitsposition

En af de mest brugte funktioner i Google Ads var kolonnen Gennemsnitsposition. Denne metric fortalte dig, hvilken position dine annoncer havde i søgeresultatet. Hvis du havde en gennemsnitlig position fra 1-4 lå annoncerne selvsagt øverst på side 1, og alt derunder lå under de organiske søgeresultater.

For mange var denne metrik meget brugbar. Den var konkret og nem at forstå. Men 29. september udfasede Google Gennemsnitsposition og erstattede den med de to nye metrikker Eksponering (Øverst) i % og Eksponering (Allerøverst) i %.

Om de nye metrikker er bedre eller værre for brugeren og brugervenligheden på platformen, vil jeg lade være op til en anden diskussion. I stedet synes jeg, at det var nærliggende at tage et kig på alle de andre metrikker, som du også kan finde i Google Ads.

Hvis du arbejder med et specialiseret Google Ads Bureau, kan de også hjælpe dig med nedenstående tips.

Hvordan tilføjer og fjerner jeg kolonner i Google Ads?

Du kan selv bestemme, hvilke statistikker du vil se på din konto. Mulighederne for valg varierer dog alt efter, hvilken tabel du er i; kampagner, annoncegrupper, søgeord, etc. Du kan også omarrangere og gemme dem i den ønskede rækkefølge. På den måde får du de data frem, som er vigtigst for dig. 

Du tilføjer eller fjerne under kolonner under hver tabel ved at klikke på kolonner og derefter redigere kolonner.

Når du har trykket her, kommer du ind på administrationspanelet for kolonnerne. Her kan du tilføje de kolonner, som du har behov for.

Som du hurtigt vil se, er der rigtig meget at vælge imellem. Herunder er der 3 metrikker, som jeg altid aktiverer, når jeg opsætter nye Google Ads-konti. Det drejer sig helt konkret om Kvalitetsresultat for søgeord, Eksponering (Øverst) i % og Estimeret bud for øverst for siden.

Hvis du vil tilføjet en kolonne permanent, skal du trække den fra dens position nederst i kolonnesættet til en position over skillelinjen. 

Kvalitetsresultat for søgeord

Kvalitetsresultatet – også kendt som Quality Score – er en skala fra 1-10, hvor 1 er dårligst og 10 er bedst. Kvalitetsresultatet er et kombineret estimat af kvaliteten af dine annoncer, søgeord og landingssider. Denne metrik kan du tilføje under tabellen søgeord.

Kvalitetsresultatet er et estimat af kvaliteten af dine annoncer, søgeord og landingssider. Annoncer af høj kvalitet kan føre til lavere priser og bedre annoncepositioner. Denne metrik er ekstremt brugbar for dig, fordi den giver dig nogle konkrete indikationer af, hvor gode Google vurderer at dine annoncer er.

Jo højere et kvalitetsresultat jo jo lavere priser og bedre annonceposition kan du opnå. Du tilføjer som sagt denne metrik under dine søgeord.

Eksponering (Øverst) i %

Under Kampagner og Annoncegrupper er det muligt at tilvælge kolonnen Eksponering (øverst) i %. Denne metrik fortæller dig, procentdelen af eksponeringer, som du har modtaget, divideret med det estimerede antal eksponeringer, som du var kvalificeret til at modtage. Med andre ord – Du kan se, hvor ofte dine annoncer bliver vist der, hvor du gerne vil have de bliver vist. 

Dette er den ene af de metrikker, som Google selv foreslår at du bruger i stedet for den udfasede Gennemsnitsposition. Med denne kan du et bedre billede af dine annoncers konkurrencesituation. 

Estimeret bud for øverst på siden

Du har måske budgetteret et fast beløb til Google Ads, og har bestemt dig nogle søgeord, som du gerne vil findes på. Men hvor meget skal du give for et klik? Det er forskellige måder at finde ud af på, men af dem med kolonnen Estimeret bud for øverst på siden.

Denne kolonne fortæller dig, hvad du skal betale for at nå en position øverst på siden som annonce i Googles søgeresultater når et søgeterm er et eksakt match til dit søgeord. Estimaterne er også tæt tilknyttet til dit kvalitetsresultat og din konkurrencesituation på de respektive søgeord.

Opkaldsdetaljer

Samler du på leads? Så er konverteringssporing lige så vigtig for dig som webshop. Og så er Opkaldsdetaljer en vigtig metrik for dig. Med denne metrik, kan du se, hvor mange der ringer til dig direkte fra annoncerne via et Google-viderestillingsnummer.

Nu er det din tur

Google Ads er ekstremt værdifuldt og nyttigt værktøj. Out-of-the-box er det faktisk ganske brugbart, men hvis du dykker dybere ned i værktøjet vil du opleve, at du kan du meget mere brugbar og værdifuld data ud. 

Jeg håber du med denne viden, har mod på at kigge nærmere på kolonnerne i Google Ads.